Organisation
 Publikationer
 Vision og handlingsplan
 Knowledge Exchange
Historie
 1996-1998
 1999-2002
 2003-2006
 2007
 Mailinglister
 Aktiviteter
 Om hjemmesiden
 

Forside  >  Om DEFF  >  Historie  >  2003-2006

2003-2006



2003

Med DEFs overgang fra at være et projekt til en permanent aktivitet, ændres styregruppens sammensætning. Den nye styregruppe udarbejder nye handlingsplaner for DEF og nedsætter samtidig seks indsatsområder (programområder):

Der gøres i februar status på deff.dk's infrastruktur.  

2004
Undervisningsministeriet genindtræder i DEFF samarbejdet i december 2004. Formålet med at indgå i DEFF samarbejdet er blandt andet at opgradere og fremtidssikre erhvervsakademier og CVU'er, så de kan udfylde rollen som videncentre og at øge kvaliteten af uddannelsesbibliotekerne og deres betjening af studerende, lærere og de eksterne kunder. Samtidig ændrer DEFF navn fra DEF (Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek) til DEFF (Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek).

2005
2005 var præget af internationalt samarbejde. Det gælder især tre centrale begivenheder: Etableringen af Knowledge Exchange, afholdelse af konferencen ’Building the Info Grid’ og afholdelsen af et internationalt review af DEFF. Disse begivenheder får stor betydning for aktiviteterne i 2006 og især for den revision af strategi og udarbejdelse af ny handlingsplan for DEFF, som Styregruppen har planlagt i 2006. Udvidelsen af samarbejdet i DEFF med Undervisningsministeriets institutioner i 2004 er en vigtig anledning til revisionen af DEFFs strategi.

Informationsforsyning til forskning og uddannelse er fortsat kerneopgaven for Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF). I 2005 havde størstedelen af DEFFs projekter således fokus på udviklingen af digitale ydelser til forskere og studerende med udgangspunktet i bibliotekerne og deres informationsressourcer.
 
2006
Med udgangen af 2006 udløb mandatet i styregruppen og i de seks programområder. Styregruppen brugte derfor meget tid på at arbejde med den fremtidige model for DEFF, herunder organisering og diskussion af fremtidige indsatsområder.
 
Resultatet blev at man med udgangspunkt i tre-lagsmodellen for IT-arkitektur valgte at organisere DEFF i tre programgrupper: Arkitektur og Middleware, Informationsforsyning og Mødet med Brugeren.
 
Hertil blev der oprettet en gruppe for de mindre institutioner samt to licensgrupper.
 
Som i de foregående år var DEFF involveret i en række internationale fora og begivenheder. Herudover har licensmedarbejderne i sekretariatet haft løbende kontakt med mange udenlandske leverandører. Kontakten strækker sig fra den løbende korrespondance vedr. etablering af adgange til produkter for nye biblioteker til kontraktforhandlinger.
 
I 2006 rundede omsætningen på licensområdet for første gang 100 mio. kr. Med over 250 biblioteker og mere end 175 forskellige produkter udgør licensarbejdet en central opgave for sekretariatet.
 
DEFF deltog ved flere arrangementer i England arrangeret af den engelske organisation JISC. Ligesom DEFF er JISC partner i det internationale Knowledge Exchange samarbejde.
 
Bl.a. deltog DEFF ved JISC’s årsmøde der giver en unik mulighed for at følge og lære af aktiviteterne i det største og bredeste program for digital undervisning og forskning i Europa. Der er megen inspiration at hente fra de mange projekter der er implementeret til at understøtte læring og informationskompetence.

1996-1998
1999-2002


Links


Læs højt  Udskriv denne sideTil sidens top

©1998-2010 Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek - Styrelsen for Bibliotek og Medier i samarbejde med Kulturministeriet, Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet.
Styrelsen for Bibliotek og Medier • H.C. Andersens Boulevard 2 • 1553 København V
Tel 33 73 33 73 • Fax 33 73 33 72 • E-post deff@bibliotekogmedier.dk